Din Private Kok har i næsten 40 år leveret mad til seniorer og andre kunder. Hver dag sammensætter og serverer vi i hundredvis af ernæringsrigtige måltider til hjemmeboende samt beboere på plejecentre, bosteder og håndværkerskolehjem. Vi har i dag samarbejde med 21 kommuner om levering til hjemmeboende pensionister.
Ejerskab:
Eurest A/S, der er en del af den verdensomspændende servicekoncern Compass Group, overtog i 2001 Centralkøkkenet A/S i Kødbyen (senere navnændret til Din Private Kok). Siden starten af 1971 har vi specialiseret os i forplejning til hjemmeboende ældre, pensionistboliger, handicappede, plejehjem, dagcentre, botilbud og skolehjem.
Mission og vision:
Din Private kok sætter kunderne i centrum, og lægger stor vægt på deres livskvalitet og velbefindende. Vores mål er at servere mad og levere tjenester med høj kvalitet og samtidig opnå en høj kunde- og partnertilfredshed.
Grundlaget for vores succes er forståelse for kundernes behov og ønsker. Disse får os til at tænke lidt mere innovativt, arbejde lidt mere effektivt og give en endnu bedre service.
Medarbejdere:
Din Private Kok beskæftiger ca. 42 medarbejdere, hvoraf flere har været ansat i firmaet i over 30 år. Vi betragter os som en attraktiv arbejdsplads, hvilket er synligt i vores lave sygefravær på 2,5 %, samt lave personaleomsætning.
Inden for en årrække har vi haft et konstruktivt samarbejde med 8 kommuner inden for mentorordning, flexjob og løntilskudsordninger. Hos Din Private Kok er der ansat 7 % fra det rummelige arbejdsmarked ud fra det samlede antal stillinger.
Nyansættelse finder sted enten via opstillet annonce på Jobnet eller igennem personlige kontakter.
Hygiejne og miljø
Din Private Kok er en autoriseret virksomhed gennem Fødevaredirektoratet, hvilket betyder den højeste hygiejnesikkerhed i forhold til produktion, pakning, temperatur m.v.
Vores producent af emballage prøver til stadighed at minimere miljøpåvirkningen og den mængde energi, vi forbruger i den daglige produktion.
Se Din Private Koks Smileyrapport her.

